Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/livstjek.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/livstjek.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571
RYG, MAVE og LÆND - Det vigtige korset - Livstjek

RYG, MAVE og LÆND – Det vigtige korset

Livstjek - Kropsbehandling.Sol gennem træ.1500x300

De fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt at få ondt i ryggen.
Oftest går det dog heldigvis over af sig selv.

En af forklaringerne på, hvorfor vi får ondt i ryggen, kan være den belastning, vi udsætter os selv for hver dag. Vores hverdag er i den grad blevet mere statisk og ensformig, og derfor får vi ikke bevæget rygsøjlens led og brugt den hensigtsmæssigt ...

 

... hvis vi samtidig heller ikke får trænet vores ryg stærk og mobil  - ved at træne musklerne omkring selve rygsøjlen, mave- og rygmuskler, samt musklerne omkring bækken og hofter, kan det virkelig gå galt, når vi blot skal lave en helt basal bevægelse som for eksempel at samle en lille ting op fra gulvet eller løfte noget.

 

Så her er øvelsen, der vil styrke din nedre ryg:

En video med en god og simple øvelse for ryg / lænd
Amager, den 23. marts 2017

  • Stå med fødderne i hoftebreddes afstand
  • Bøj i knæene, ligesom hvis du skal sætte dig på en stol
  • Knæene skal pege ligefrem og fødderne skal være i gulvet
  • Lav en lang ryg, spænd i bækkenbunden og sug navlen ind
  • Hold ryggen så rank som muligt
  • Spænd mave- og nedre rygmuskler, i bækkenbunden - hele korsettet, samt baglår og ballemuskler
  • Slip spændet og pust ud
  • Lav 10 gentagelser med armene hængende nede
  • Lav dernæst øvelsen med den ene arm oppe - 15 gentagelser
  • Lav dernæst øvelsen med den anden arm oppe - 15 gentagelser
  • Dernæst laves øvelsen med begge arme oppe - 20 gentagelser
  • Der sluttes af med at falde forover og slappe helt af i lænd, arme og overkrop - svaj fra side til side

 

For at opnå det bedste resultat, skal du lave øvelsen mindst én gang dagligt.

 

Se i øvrigt flere gode øvelser for ryggen på følgende site: GIGTFORENINGEN, Ryg

 


Er uheldet ude og du har smerter

Når uheldet først er ude - og smerter har sat sig mere eller mindre permanent i nogle af kroppens muskler, kan det være svært at få løsnet helt op for spændingerne ved at lave øvelser selv - her kan der være brug for en kropsbehandling, der tager hånd om kroppens spændinger gennem pulserende, dybdegående massage, åndedrætsterapi, akutryk og zoneterapi.

 

I en kropsbehandling hos mig vil jeg komme omkring hele kroppen for at berøre de forskellige meridianbaner alt efter behov. Både arme og ben bliver behandlet og jeg gør brug af zoneterapeutiske tryk på fødderne. Åndedrættet er i centrum under behandlingen og du vil opleve, at jeg guider dig i dit åndedræt for at opnå ro og gennemstrømning i kroppen. Åndedrættet hjælper ligeledes med at løsne op for spændingerne i din krop.