ÅNDEDRÆTTET – vigtigt for helbredet

Åndedræt og vejrtrækning - VIGTIGT for dit HELBRED

Din vejrtrækning er en vigtig del af en kropsbehandling hos mig - ved at bruge åndedrættet bevidst under behandlingen kan du slippe spændinger, frigøre gamle oplevelser og overbevisninger, der har sat sig i kroppen

 

 

Du vil ikke blive overrendt med mails - når jeg har ny brugbar viden, så hører du om det

 

---

 

... læs mere om åndedrættet og vejtrækningen her nedenfor

 

UDDRAG AF ARTIKEL af Lotte Paarup, hvor hun netop skriver om dette emne.

 

En god vejrtrækning gør livet bedre

Sådan trækker vi vejret optimalt

Vi trækker vejret med en muskel, kaldet mellemgulvet  ... vores vigtigste åndedrætsmuskel. Vi trækker i virkeligheden vejret med en muskel, der sidder som en kuppel under lunger og hjerte og ovenpå organer og tarme. Åndedrætsmusklen er som en oval cirkel, mere præcist som en salatskål, der vender på hovedet. Åndedrætsmusklen hæfter muskel og bindevævsmæssigt sammen med både lunger, hjerte, organer, tarme og ikke mindst de dybe muskler i både ryg og mave samt bækkenbundens muskler.

Lungerne fungerer populært sagt som beholdere, der hvor udvekslingen af ilten og affaldsstoffet kuldioxid foregår. Denne udveksling foregår mest effektivt i bunden af lungerne, hvorfor det er vigtigt at udnytte denne del, når du trækker vejret.

 

Som en pumpe for luften
Åndedrætsmusklen er motoren for at luften pumpes ind og ud af lungerne. Den fungerer ganske enkelt som et stempel, der bevæger sig ned og op for hver eneste vejrtrækning. Når musklen bevæger sig ned og flader ud og trykker på bug indholdet nedenfor, vil maven udvide sig til alle sider. Lungerne er populært sagt klistret sammen med åndedrætsmusklen, hvorfor de strækker sig elastisk nedefter og udvides. Dette betyder, at det atmosfæriske tryk overstiger trykket i lungerne, og luften siver ind. Dette er en indånding. Når åndedrætsmusklen bevæger sig op igen, falder bugindholdet på plads, og lungerne trækker sig elastisk tilbage, hvorved luften igen siver ud af lungerne.

Åndedrætsmusklen bevæger sig altså op og ned som et stempel, der pumper luften ind og ud af kroppen. Jo mere åndedrætsmusklen aktiveres og bevæges, desto mere luft er du i stand til at trække ind og ud af kroppen. Det gælder om at udvide lungerne mest optimalt, så luften kan sive ind.

 

 

 

Som en cykelpumpe
Forestil dig en cykelpumpe – hvis du trækker en lille smule i håndtaget, så siver lidt luft ind – hvis du trækker mere, kommer der mere luft ind osv. Cykelpumpen er et godt billede på, hvordan luften pumpes ind og ud af lungerne.

 

Som en bølge
Tænk på, at åndedrættet foregår som en bølge, der ruller ind over kroppen på indåndingen og tilbage igen på udåndingen. Du skal altså føle, at bevægelsen forplanter sig fra bugvæggen og op til ribbenene og brystet. Eller føle, at åndedrættet starter fra haleben og korsben og forplanter sig op igennem rygsøjlen. Når du ånder ud, skal du bare lade luften sive ud igen, så du mærker, at brystet, ribbenene og maven falder helt tilbage på plads igen. Udåndingen må gerne vare lidt længere end indåndingen. Du skal bare lade luften sive ud og give den tid til det.

 

Gennem næsen
Træk vejret gennem næsen, da luften herigennem fugtes, varmes og renses. Det er desuden mere beroligende for kroppen, nervesystemet og musklerne at trække vejret gennem næsen. Når du bliver forpustet, er det helt naturligt, at du også bruger munden.

 

Hjælpemusklerne
Vi har nogle såkaldte hjælpemuskler for åndedrættet. Disse sidder fast på ribben og brystkasse højt oppe i skulderområdet. De er i stand til at udvide lungerne yderligere, således ekstra ilt kan komme ind i lungerne. I en almindelig hvilevejrtrækning har vi ikke brug for at benytte os af hjælpemusklerne. Det vil sige, at skuldrene IKKE skal arbejde med. Derimod er det meningen, at disse muskler netop skal hjælpe os, når der er brug for det, for eksempel når vi bliver forpustede.

 

Tjek dig selv
Du kan tjekke dig selv ved at lægge en hånd på maven og en hånd længere oppe ved ribbenene, for at mærke, om du er på rette spor. Læg også en hånd om på ryggen forskellige steder – her skal du også mærke en bevægelse, dog mindre end på forsiden og siderne.

 

Hvorfor trækker vi ikke vejret optimalt?
Mange af os benytter ikke kroppens fulde optimale åndedræt. Der er mange grunde til dette; vores livsstil, stress, kultur, mode, jantelov, tøj, livrem, BH, dårlig kost, dårlig holdning, stive muskler og led, tanker, følelser, bekymringer, for lidt søvn, medicin, rygning og forurening er en række bud.

 

Utrænet åndedrætsmuskel
Vores åndedrætsmuskel er ofte utrænet, og vi bruger den ikke optimalt. Det betyder, at vi laver forskellige kompensationer for naturligvis stadig at kunne trække vejret. Disse kompensationer er ikke hensigtsmæssige for kroppen. Som det allervigtigste betyder det, at vi ikke ilter kroppen godt nok. Når kroppen ikke iltes tilstrækkeligt, prioriteres ilten derhen, hvor den er livsvigtigt, nemlig til hjerne, hjerte og organer. Dette er smart, men for eksempel overses den dårlige skulder – den er ikke livsvigtig. Hjernen iltes for eksempel heller ikke tilstrækkeligt, således at du for eksempel bliver lettere træt – og sådan kunne vi blive ved med en lang række af negative reaktioner, der træder ind i kroppen, både fysisk og mentalt, hvis vi ikke trækker vejret optimalt og med vores åndedrætsmuskel.

 

Hjælpemusklerne
Hvis åndedrætsmusklen ikke gør sit fulde arbejde, så har vi heldigvis nogle såkaldte hjælpemuskler. Disse sidder alle sammen i nakke/skulder området og sidder fast på kraveben og ribben ved den øverste del af lungerne. De er i stand til at udvide lungernes øverste dele og derved lave ”cykelpumpe” der for at pumpe luft ind og ud af lungerne. Dette er ikke specielt hensigtsmæssigt, da blodet iltes mindre effektivt i toppen af lungerne. Derudover giver det en masse spændinger, dårlig holdning og meget andet, hvis disse hjælpemuskler kommer på overarbejde.

 

Det ikke optimale åndedræt
Når du ikke trækker vejret optimalt, så har du i større eller mindre grad følgende tendenser: vejrtrækningen foregår hurtigt, overfladisk, ofte gennem munden, skulder- og halsmusklerne og brystmuskler arbejder med, mens maven, ribbenene samt ryggen ikke bevæger sig med, som de skal.

 

Symptomer på en dårlig vejrtrækning
Der kan være mange symptomer på en ikke optimal vejrtrækning. Nogle af de mest kendte er træthed, muskelspændinger i ryg, skulder og nakke, dårlig blodcirkulation samt dårlig fordøjelse. Også en dårlig ryg kan være et tegn på et problem i forhold til åndedrættet. Desuden er astma og hyperventilation et objektivt tegn på forstyrrelser i åndedrættet. Her hænger det direkte sammen med en ubalance imellem ilt og kuldioxid i blodet og lungerne. Ved oplevelse af unødig tidlig stakåndethed ved fysisk anstrengelse kan det også hænge sammen med åndedræts- og lungeproblemer. Også problemer med ophobning af affaldsstoffer er en kendt problematik. Det ses ofte til at starte med som uren og fedtet hud. Kroppen forsøger at presse affaldsstofferne ud igennem huden, hvis man ikke ventilerer godt nok igennem åndedrættet. 70 procent af vores affaldsstoffer skal ud igennem vejrtrækningen. Problemer med oplevelse af stress i kroppen, selvom det ikke umiddelbart er til at få øje på, har også relation til åndedrætsfunktionen.

 

---