De fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt at få ondt i ryggen.
Oftest går det dog heldigvis over af sig selv.
En af forklaringerne på, hvorfor vi får ondt i ryggen, kan være den belastning, vi udsætter os selv for hver dag. Vores hverdag er i den grad blevet mere statisk og ensformig, og derfor får vi ikke bevæget rygsøjlens led og brugt den hensigtsmæssigt ...
... hvis vi samtidig heller ikke får trænet vores ryg stærk og mobil - ved at træne musklerne omkring selve rygsøjlen, mave- og rygmuskler, samt musklerne omkring bækken og hofter, kan det virkelig gå galt, når vi blot skal lave en helt basal bevægelse som for eksempel at samle en lille ting op fra gulvet eller løfte noget.
Så her er øvelsen, der vil styrke din nedre ryg:
En video med en god og simple øvelse for ryg / lænd |
Amager, den 23. marts 2017 |
|
|
|
For at opnå det bedste resultat, skal du lave øvelsen mindst én gang dagligt.
Er uheldet ude og du har smerter
Når uheldet først er ude - og smerter har sat sig mere eller mindre permanent i nogle af kroppens muskler, kan det være svært at få løsnet helt op for spændingerne ved at lave øvelser selv - her kan der være brug for en kropsbehandling, der tager hånd om kroppens spændinger gennem pulserende, dybdegående massage, åndedrætsterapi, akutryk og zoneterapi.
I en kropsbehandling hos mig vil jeg komme omkring hele kroppen for at berøre de forskellige meridianbaner alt efter behov. Både arme og ben bliver behandlet og jeg gør brug af zoneterapeutiske tryk på fødderne. Åndedrættet er i centrum under behandlingen og du vil opleve, at jeg guider dig i dit åndedræt for at opnå ro og gennemstrømning i kroppen. Åndedrættet hjælper ligeledes med at løsne op for spændingerne i din krop.