FRISK TRÆNING for KROP og HJERNE
Frisk og effektiv træning til god musik, i en afslappet atmosfære.
Kom og oplev hvordan bevægelse giver dig mere energi.
Giv din krop bevægelse, balanceudfordringer og glæde med Gotvedinspireret træning.
Træn hele kroppen igennem på en alsidig og dynamisk måde. Træn med afsæt i Gotvedgymnastik, hvor kroppens naturlige bevægelsesmønstre får udtryk. Du vil mærke, at din kondition forbedres, musklerne styrkes og bevægeligheden øges.
Jeg bruger altid musik i min undervisning. Puls, rytme og stemning i musikken understøtter øvelserne og bevægelsen, og er med til at give energi, glæde og inspiration til bevægelse.
Noget af træningen kan bestå af øvelser, aktiviteter og lege, hvor vi har fokus på at sætte kroppens bevægelser, kroppens sanser og hjernens logiske evne i spil på en gang -> SMART TRAINING.
Dette styrker din hukommelse og koncentration samtidig med, at du træner din balance og koordination.
Din gevinst ved denne kombination af alsidig, dynamisk bevægelse, styrkeøvelser og SMART TRAINING er en øget muskelmasse, et bedre kredsløb, en højere koordinationsevne, en forbedret balance, samt energi og livsglæde.