SMART TRAINING – Udendørs

SMART TRAINING - UDENDØRS på KASTRUP FORTET

8 mødegange på hold med maks 18 deltagere for seniorer 60+

 

Vi træner i den skønne natur på Kastrup Fortet.

1 time med leg og bevægelse, hvor vi kommer følgende igennem:

  • Opvarmning – Komme til stede, let bevægelse for hele kroppen
  • En sjov øjenøvelse – øjenbevægelse
  • 3-4 øvelser á 10-12 min – hjernetræning
  • Afslutning – åndedræt og visualisering
Hjernetræning  - sjove øvelser, der udfordrer hjernen og balance

Vi træner gående og stående – både med og uden bolde, tørklæder, gummiringe og andre redskaber.

 

 

 

Forløbet er ikke fysisk hårdt.

 

Husk påklædning til vejret samt gode sko.

 

UDTALELSER FRA TIDLIGERE DELTAGERE:

 

"Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle
– vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege”

Sportsjournalist, Gunnar "Nu" Hansen

 

 

 

SMART TRAINING

Formålet med SMART Training er at udfordre hjernen og udnytte dens potentiale.

Derfor er Smart Training bygget op om øvelser, der træner forskellige dele af hjernen. Kernen i træningen er, at hjernen skal vedligeholde og skabe nye sensoriske og motoriske nerveforbindelser. De opstår, når du er i en læringssituation, og derfor er Smart Training fuld af udfordringer hele vejen.

Konceptet er blandt andet udviklet på baggrund af hjerneforskning, motoriske lege, hjernetræningsspil, kognitiv træning, mentaltræning og samsynstræning.

Træningen består af øvelser, som udfordrer og stimulerer deltagernes motoriske, sensoriske og logiske evner, ved at sætte dem alle i spil på én gang. Det stimulerer hjernens vitalitet og fleksibilitet, så den bliver bedre til at udføre kendte processer. Samtidig bliver den mere parat til at udføre nye processer.

For eksempel kan du få en øvelse, hvor du i den ene hånd svinger et tørklæde til en bestemt rytme og i den anden kaster du med en bold, og når instruktøren siger rød, skal du dreje rundt om dig selv.

 

Du skal helst ikke blive for god, for så får du ikke det optimale ud af træningen …

Træningen styrker
  • Adgang til lagrede erfaringer og viden
  • Overblik og evne til at strukturere opgaver
  • Koncentration og hukommelse
  • Motivation og indlæring
  • Samsyn og styring af bevægelser
  • Balance og koordination

 

 

Udbyttet af træning kan være, at du og din hjerne bliver:

  • mere fokuseret og effektiv i din hverdag
  • bedre til at huske og træffe beslutninger
  • åben for ny læring

 

"Hjernen modnes ikke passivt
– den udvikles, når den udfordres og stimuleres”

DGI SMART training-manual